Fosfor er vigtigt for opbygningen af skelettet (udgør 14-17%), for energiomsætningen i kroppen (ADP og ATP) og for syntese af fosforlipider, nukleinsyrer og fosforproteiner. For meget fosfor hæmmer optagelsen af calcium og kan føre til sygdom som følge af unormal skeletudvikling. Meget fosfor kan også hæmme jernoptagelsen. Fosformangel kan give unormal skeletudvikling.

Det endogene tab hos udvoksede heste er estimeret til ca. 10 mg/kg kropsvægt pr. dag (NRC 1989 e. Schryver m.fl. 1971b).

Effektiviteten i absorptionen varierer mellem 30-55 %, afhængigt af dyrets alder, samt indhold og tilgængelighed af fordøjelig fosfor (NRC 2007).

Fosforrigt foder er hvedeklid, havre, byg og almindelige kraftfoderblandinger (5-8 gram/kg). Hø indeholder ca 2 gram fosfor/kg. Der findes mineralblandinger med et højt indhold af fosfor. Uorganisk fosfor udnyttes bedre end fosfor i kornprodukter (f.eks havre og hvedeklid) da dette i stor udstrækning er tilstede som fytat og absorberes dårligt (ca 30%).

Forholdet mellem calcium og fosfor i foderet (Ca/P-forholdet)

I tillæg til mængderne af calcium og fosfor i rationen er det vigtigt at se på forholdet mellem disse to mineraler. Normalt regner vi med at Ca/P-forholdet bør ligge mellem 1 og 2. Det vil sige at det aldrig skal være mere fosfor end calcium i en ration. Dette kan imidlertid let blive tilfældet hvor vi har calciumfattigt hø, og i tillæg hovedsagelig bruger calciumfattige og fosforrige fodertyper som havre, byg eller hvedeklid.

Ud fra ligningerne i NRC-1989 anbefales Ca/P-forholdet ved forskellige produktioner til at være:

Vedligehold: 1.4, Arbejde: 1.4, Vækst m/u træning: 1.8.