close
Top Panel
Login
Top Panel

Et tip!

  • warningSørg altid for at foderanalyserne viser det samlede indhold af næringsstoffer. Advarsel! På fodersækken står ofte både tilført mængde og det garanterede indhold. Det er det sidste du skel anvende.
Mineraler i hesten Udskriv

Karakteristisk for mineralernes funktion og virkemåde er den komplekse vekselvirkning, der er mellem dem. Overdosering af et mineral kan således betyde nedsat udnyttelse og mangel på et andet mineral. Det ses f.eks. for mineralerne calcium (Ca) og fosfor (P). Tilføres der for meget fosfor, kan det medføre Ca-mangel på trods af, at hesten med foderet tilføres rigelige mængder Ca. Det skyldes, at P i overskud hæmmer optagelsen af Ca. En sådan ubalance i mineraltilførslen kan have lige så stor betydning som en aktuel mangel.

Mineralerne inddeles i makromineraler og mikromineraler. I foderrationen måles makromineralerne i g, og mikromineralerne måles i mg.

Tabel 1.5 Mineralernes inddeling i makro- og mikromineraler.

Makromineral

Mikromineral

Calcium

(Ca)

Kobber

(Cu)

Fosfor

(P)

Selen

(Se)

Magnesium

(Mg)

Jern

(Fe)

Kalium

(K)

Zink

(Zn)

Natrium

(Na)

Mangan

(Mn)

Klor

(Cl)

Jod

(I)

Svovl

(S)

Kobolt

(Co)

Hestens foderration skal indeholde større mængde makromineraler end mikromineraler.

Hesten har kun behov for mikromineraler i meget små mængder. Da nogle af mikromineralerne (f.eks. selen) samtidig er giftige ved overdosering, bør man være kritisk ved tildeling af mikromineraler.