Mine hestes behov er ifølge   pc-horse højere hvis jeg regner med 0,2 mg x 100kg kropsvægt som  følger fodringsanbefalingerne ?

Selenbehovet beregnes i PC-Horse efter den officielle amerikanske NRC-norm fra 2007.  Her er behovet for selen defineret som 0,1 mg per kg TS i rationen. Dette gælder alle typer heste, ungheste, træning, drægtige etc. Det som er lidt kompliceret er, at NRC også definerer hvad som skal være ”normalt” TS optagelse hos forskellige typer heste. Til vedligehold hos voksne heste regnes TS optagelsen at være 2 % af kropsvægt/dag. Det vil sige 2 kg TS per 100 kg kropsvægt.  Til heste i træning øges dette til 2,5 – 3,0 % af kropsvægten. Det samme gælder for drægtige og lakterende hopper og ungheste.

I tillæg må vi tage hensyn til at NRC normen er en minimumsnorm. Det vil sige at vi skal give et tillæg på ca 20 % for at få en behovsdækning som er i ”Optimalområdet”. Dette bliver lidt kompliceret, men jeg har kontrolleret beregningerne i PC-Horse og de er korrekte. Den svenske beregningen med 0,2 mg per 100 kg kropsvægt er en meget  måde at beregne på. (Dag Austbø)

Hvad betyder måleenhederne?

Mg = Milligram = 1000 g
Nogle gange angiver leverandørerne værdierne i mcg = 1 milliondel gram= 1000mg. Hvis Du har en værdi på 100mcg= 0,1 mg
IE = IU (Internationell Enhet / International Unit)

Vil det være muligt at kunne ændre på normerne i PC Horse, hvis man vil arbejde med KER normer?

PC- horse programmet anvender NRC 2007 normen som er den officielle norm i USA. Det er ikke muligt at få programmet til at beregne behov efter KER normen. Konsultversionen af PC Horse kan dog omregne til  MJ  fordøjelig energi, som anvendes i USA

Hvordan udregner PC- Horse behovet for føl?

Så længe føllene går med hoppen regner vi med, at de enten er så unge at de hovedsagligt får mælk og/ eller  græs. Ud på efteråret kan vi beregne føllets behov ud fra alder og tilvækst på normal måde for ungheste.  I løbet af efteråret bliver hoppens mælkeproduktion hurtigt reduceret og mælken betyder mindre og mindre for føllet.  Normalt er denne periode om efteråret relativ kort, da de fleste føl fravænnes på dette tidspunkt.. Det er generelt vanskelig at anslå hvor meget mælk hoppen giver op til fravænning og derfor antager vi, at føllet  på dette tidspunkt skal have hele sit næringsbehov dækket  fra græs, grovfoder og kraftfoder

Kan jeg selv måle Tørstofindholdet i mit wraphø?

Det er ganske enkelt. Tag en repræsentativ prøve fra foderet og klip det i stykker af 5 cm længde. Vej op 100 g og læg det i en beholder som du kender vægten på. Vej summen af materialet og beholder.
Kom det ind i mikrobølgeovnen. Stil ovnen på 90% af max og lad den køre i ca. 5 minutter. Rør lidt rundt i materiellet og lad ovnen køre i yderligere 1 minut. Vej materiellet. Lad det tørre yderligere et minut og vej igen. Når vægten er konstant er alt vandet tørret bort.Sammenlign nu nettovægten ( minus beholderens vægt) mellem før og efter tørring. Divider med % så du får TS- indholdet i %. For at øge sikkerheden på tørstofbestemmelsen, kan du gennemføre bestemmelsen to gange og tage gennemsnittet af de to. Tidsangivelserne er gennemsnitlige og afhænger af hvilken mikrobølgeovn du har. TS-indholdet taster du  ind i PC- Horse når du lægger foderværdien på dit wraphø ind.

De som sælger foderautomater påstår, at hestene kan fodres med 20-30% mindre foder , fordi foderet fordeles på  mange små måltider. Ved I om der er forsket i dette? Hestene kan få foder op til 12 gange om dagen med disse automater. Er det rigtigt at undlade at give foder om natten eller skal man give hver 2 time?

Når vi  ændrer fra nogen få (typisk 3) daglige fodringer til mange små måltider, kan vi nok forvente en vis forbedring i foderudnyttelsen, særligt for heste som  trænes hårdt og som får meget kraftfoder, men en forbedring i foderudnyttelsen på 20- 30% virker ikke realistisk. Jeg kender ikke til forsøg som kan understøtte dette. Foderautomaterne kan kun anvendes til kraftfoder så m.h.t grovfoder bliver der ingen ændring. Indenfor den  senere tid er der dog også kommet specielle grovfoderautomater på markedet.
Foderautomater og mange små måltider med kraftfoder vil være en fordel for hestene, særlig  for heste med mavesår( hvilket desværre er ret udbredt) og i relation til adfærdproblemer som krybbebidning.m.m.Det er blandt andet vist i Danmark, at det at øge antallet af fodringer og give mindre portioner hver gang fører til reduceret i forekomsten af mavesår. Når det gælder fodring om natten vil jeg foreslå sidste fodring ved midnat,og så ro frem til næste fodring f.x kl 4.00. Det er vist at dette ofte er en rytme som hestene selv vælger nå r de går på græs.Jeg syntes at du skal vurdere at opsætte foderautomater. Det vil være et godt tiltag ed hensyn til sundhed og trivsel for hestene, men forvent ikke at du kan spare så meget i foder at automaterne er tjent ind igen.

Kan jeg give min hest gulerødder hvis den har været forfangen?

Til heste som er i høj risikogruppen for at blive forfangne skal man forsøge, at reducere de fodertyper som indeholder meget stivelse (byg, havre, majs m.m  samt fodertyper som indeholder meget sukker). Gulerødder indeholder ca 600 g sukker pr kg tørstof. Imidlertid har gulerødder et meget stort indhold af vand , idet 88%  er vand og kun 18% er tørstof. D.v.s 1 kg friske gulerødder giver kun ca. 72 g sukker. Svaret er derfor at få gulerødder dagligt er ikke noget problem for disse heste, men mængderne bør holdes under 1 kg/ dagligt til heste der har problemer med forfangenhed.

Har B-vitaminer nogen indflydelse på pelsdannelse og fældning?

Normalt regner vi med at en frisk hest ikke behøver tilskud af B-vitaminer. Men ved sygdom og behandling med atibiotika eller ved stress er det usikkert hvad som gælder. Vi har derfor indlagt en "sikkerhedsmarginal" for vitaminerne i B-gruppen for at der ikke skal opstå problemer ved ændringer i miljøet eller stress. Det er også vigtigt at tilføre Kobolt da der ellers opstår mangel på B12-vitamin.